Sommerrejse til Qaqortoq, Igaliku og Nuuk Grønland Individuel rejse
Sydgrønland er et landskab med bløde fjelde, frodige dale, varme kilder og mildt klima, som er ideelt til vandreture.
Sejl med på eventyr i fjorden og få en kort men fantastisk oplevelse til vands, hvor I kommer helt tæt på naturens smukkeste sider i det grønlandske fjordlandskab.
I mødes på havnen i Nuuk ved Tidevandstrappen og sejler ud på havet på en moderne båd. I bemærker straks naturens skønheder, men I husker under sejladsen at løsrive blikket fra naturen og isbjergene for at kigge efter det grønlandske dyreliv. Afhængig af sæsonen er der god chance for at opleve diverse fugle og sågar pukkelhvaler i sommermånederne. Jeres guider er trænede i at spotte dyrene og bemærker hurtigt den grønlandske havørn på himlen.
Ruten afhænger af vejret men går gerne forbi Sermitsiaq-øen, hvor isbjergene ofte driver forbi. Uanset ruten mærker I den utrolige stilhed på havet, som har fascineret mennesker i tusindvis af år. I sejler forbi inuitternes tidligere fangstområder og bosættelser og hører om de traditionelle jagtmetoder og levevilkår, inden I er tilbage i Nuuk efter et par timers sejlads.
Bemærk: Selv i sommermånederne er det koldt på havet, og I skal derfor huske det varme tøj og hue og vanter til sejlturen. Man må gerne have drikkevarer og mad med ombord.
Udflugten gennemføres ved minimum 4 deltagere. Bliver udflugten aflyst forsøger vi at ændre program så udflugt kan gennemføres på andet tidspunkt, eller refunderer udflugten hurtigst muligt.
| Udflugtspris |
Pris pr. person
|
Pris pr. barn under 12 år
|
|---|---|---|
| - - | kr. 849 | kr. 849 |
| - - | kr. 999 | kr. 999 |
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til torsdag 10.00-16.00 & fredag 10.00-15.00.