Få gode råd til, hvordan du rejser sikkert ud i verden
Vi kan ikke spå om fremtiden eller helgardere os mod naturkatastrofer, coronavirus og verdens politiske tilstand. Men vi kan bruge vores sunde fornuft, når vi rejser. Vi guider til common sense på rejsen, så du kan tage dine forholdsregler og rejse mere sikkert.
Personlig hygiejne…
En god håndhygiejne har aldrig skadet nogen – uanset om der er coronavirus eller ej.
Og særligt når du rejser og kommer i berøring med mange mennesker, steder og ting, skal din håndhygiejne stå sin prøve. Vær særlig grundig, når du vasker dine hænder! Fordel sæben godt og vask hænder og håndled i minimum 15 sekunder, skyl og dup hænderne tørre med papir. Nemt nok, tænker du måske? Men glem ikke din efterfølgende gøren og laden. Skal du i kontakt med vandhaner, dørhåndtag, osv. så brug gerne et papirhåndklæde og påfør tilstrækkeligt med hånddesinfektion til, at dine hænder er fugtige i ca. 30 sekunder, mens du gnider dem ind.
Hav så iøvrigt din håndsprit lige ved hånden derefter, hver gang du er ude. Så er du ’good to go’!
… og personlig ”space”
Én ting er at holde hænderne rene – noget andet er at holde sin sti ren.
Jo mindre direkte fysisk kontakt du har med andre mennesker, jo mindre er sandsynligheden for, at du smitter eller bliver smittet. Med det sagt er der ingen grund til at gå til yderligheder. Men tænk f.eks. over, hvor vigtigt det er for dig at kindkysse, kramme eller give hånd til dem, du møder på din rejse, og glem ikke at holde dine nys i ærmet eller i et engangslommetørklæde. Er du landet på en smuk strand i Thailand, eller er du ude at trekke i Sydamerika, kommer du helt naturligt ikke i så tæt berøring med andre, som du eksempelvis gør på en storbyferie.
Befinder du dig i mere tætbefolkede områder, kan du aktivt fravælge at besøge de mest travle markeder i myldretid – eller du kan vælge at gå, cykle eller tage en taxa i stedet for offentlig transport.
Smil til verden – og din omverden
Selv om du ikke deler kram ud, kan du godt omfavne verden. Ja faktisk er respekten for hinanden måske det, vi kommer allerlængst med.
Smil til verden, og den smiler igen. Men overhold også kulturens retningslinjer for god opførsel. I Asien kan det f.eks. gælde korrekt beklædning, når du besøger et tempel, at du vasker hænder, inden du spiser, eller at du tager skoene af, inden du går indenfor. Samtidigt skal du være varsom med at støde nogen og i øvrigt udvise hygiejnisk respekt i offentligheden. Når vi i Asien, bl.a. Malaysia, Vietnam og Thailand, ser mange mennesker, der bærer mundbind og handsker, handler det nemlig i lige så høj grad om at vise respekt for sine medmennesker, som det handler om at beskytte sig selv mod eventuel smittefare.
Selv om du ikke deler kram ud, når du er ude at rejse, kan du godt omfavne verden i mødet med andre mennesker
Hold hjulene i gang
Den største respekt man kan have for et land og et folk er måske at bakke op om lokalsamfundet og bidrage til økonomien.
Det gør du ved at spise lokalt, shoppe lokalt, køre med en lokal tuk-tuk eller taxa og gøre brug af lokale muligheder for oplevelser og udflugter. Og det kan du sagtens gøre med en dosis sund fornuft i baghovedet – og en håndsprit i tasken.
Når du rejser til udlandet bidrager du helt naturligt til landets økonomi – også selv om du tilbringer det meste af tiden med tæerne i sandet.
Når du indkvarterer dig på et hotel, køber en drink eller handler med de lokale, er du med til at holde hjulene i gang.
Lad værdigenstandene blive hjemme
Der er ingen grund til at flashe sit Rolex-ur på en strand i Brasilien eller smide om sig med penge i et land, hvor midlerne er få. Dels kan det virke provokerende for lokalbefolkningen, der til tider kæmper med at få tingene til at hænge sammen. Dels kan det tolkes som en åbenlys invitation til et tyveri.
Får du stjålet dine værdigenstande, vil din indboforsikring – hvis du har tegnet en – sandsynligvis dække. Men endnu vigtigere er, at du forhindrer en potentiel ubehagelig situation ved at holde lav profil med smykker, ure og andre værdigenstande.
Dokumentér dig selv analogt
Det er altid en glimrende idé at have et kopi af sit pas, hvis du skulle gå hen at miste det.
Det er også en fordel at notere vigtige telefonnumre, forsikringsoplysninger, oplysninger på hotel, mv. analogt, såfremt du skulle miste din telefon. I en digital virkelighed virker det næsten skørt med håndskrevne eller printede dokumenter.
Men det kan altså vise sig at blive din redning, hvis uheldet er ude.
Husk rejseforsikringen
Der er mange gode grunde til at sikre sig en god forsikring og rejseforsikring inden afrejse. En god rejseforsikring dækker alt fra forsinket bagage og feriekompensation til retshjælp og evakuering, men den dækker dig ikke mindst ved sygdom og indlæggelse. Er du den mindste smule i tvivl om dit helbred på rejsen, kan du kvit og frit gå til lægen og få hjælp – uanset om du er blevet bidt af sandfluer eller der er noget mere alvorligt i gære.
Vi anbefaler en rejseforsikring fra Gouda, der både omfatter afbestillingsforsikring samt udvidet dækning i forbindelse med udbruddet af coronavirus, f.eks. hvis du bliver sat i karantæne før og under rejsen.
Pas på dig selv - og hinanden - og nyd ferien!
Lyt til de kloge
Du skal selvfølgelig ikke begive dig ud på et rejseeventyr for enhver pris.
Er terrorrisikoen høj? Er et land præget af store naturkatastrofer? Eller er der udbredt smittefare i et land eller en region, bør du selvfølgelig ikke rejse. Tjek altid Udenrigsministeriets anbefalinger, og hold dig ajour med lokale guidelines på rejsemålet.
Husk! Hvis du booker en pakkerejse, kan du altid få dine penge tilbage, såfremt Udenrigsministeriet fraråder rejser til din destination.
Det gælder uanset, om det handler om naturkatastrofer, terror, coronavirus eller andre kritiske situationer.
Oplev Kathmandus kontraster og pulserende energi med templer og folkeliv. Nyd vilde dyr og smuk natur i Chitwans jungle. Tag på vandreture i betagende Pokhara og gurung-landsbyen Ghandruk helt tæt på Himalayas bjerge.
Udforsk naturen og kom tæt på kulturen og øens skønne befolkning i selskab med vores balinesiske guider, der taler dansk og tager jer med bag facaden. Besøg den hyggelige fiskerby, Candi Dasa, det kulturelle hjerte, Ubud og slap af i strandbyen, Sanur. Kom afsted til en god pris.
Et ultimativt eventyr i Indonesiens Sumatra og Java med orangutanger, rygende vulkaner og kratersøer. Oplev også prægtige templer og solopgang ved Mount Bromo. Slut af i smukke Sanur på Bali.
Bukit Lawang, Sumatra (2 nætter)Berastagi, Sumatra (1)Samosir (Lake Toba), Sumatra (3)Yogyakarta, Java (3)Bromo, Java (1)Sanur, Bali (4)
En rejse til Bali, hvor I har små tre uger i den hyggelige strandby Sanur på Balis sydkyst med god tid til fordybelse. I bor lige ud til stranden på skønne éL Hotel & Resort Bali. Mulighed for tilkøb af spændende udflugter til en god pris.
Barat National Park, skønne Lovina, vulkaner, risterrasser og surfernes fortrukne strand. I det nordlige Bali finder I øens 7. største vandfald. Det bedste af Bali i én rejse.
En eventyrlig rejse til Bali og øen Sumba, der er smuk, anderledes og uden turister. Nyd Bangli, Ubud og Sanur på Bali og vandfald, vandreture og meget mere på Sumba.
Bangli, Bali (4 nætter)Waitabula, Sumba (1)Rua Beach, Sumba (1)Waingapu, Sumba (2)Ubud, Bali (3)Sanur, Bali (3)
En cocktail af de største oplevelser. Mød komodovaranerne, udforsk marinelivet, skildpadder og koraller. Oplev Flores' natur og og se Bali berømte risterrasser - og meget mere. Store oplevelser til attraktive priser.
Ubud, Bali (5 nætter)Labuan Bajo, Flores (4)Sanur, Bali (5)