Dyrene i Australien: En evolutionær legestue

Pungdyr er en særlig gruppe pattedyr, som især findes i Australien. I modsætning til andre pattedyr fødes deres unger meget tidligt og udvikler sig videre i moderens pung. Denne unikke reproduktionsform er med til at gøre Australiens dyreliv helt særligt.

Kænguruen
Kænguruen er et af Australiens vigtigste nationale symboler. Mange ser det som et symbol på Australiens vilde og uberørte natur. Der findes omkring 60 forskellige arter af kænguruer. Den røde kæmpekænguru er verdens største pungdyr og kendt som den største af arterne. Den har en længde uden hale på halvanden meter, hvor den mindste af arterne kun bliver 25 cm.
Kænguruer er pungdyr og meget omsorgsfulde mødre, der har en helt unik måde at opdrage deres unger på. Den nyfødte unge tilbringer de første måneder i pungen, hvorefter den holder sig tæt på sin moder. Nogle gange hopper ungen ind i pungen for at spise og hvile sig.

Koalaen
Koalaen er et af Australiens mest elskede dyr og kendes på sin runde krop, store næse og tykke, grå pels. Det er kendt som et utroligt kræsent pungdyr, der udelukkende spiser blade fra eukalyptustræer. De er så kræsne, at de kun spiser blade fra et fåtal af Australiens mange hundrede eukalyptusarter. Bladene er giftige for andre dyr, dog ikke koalaen, da den har en hårdfør mave, som kan klare giften.

Den lever i eukalyptusskovene i det østlige Australien og kan blive op til 20 år. Da eukalyptusbladene er meget næringsfattige, sover koalaerne op til 22 timer i døgnet. Ligesom kænguruen er koalaen et pungdyr. Koalaunger er kun to centimeter store, når de bliver født. De tilbringer de første 6 til 7 måneder i moderens pung, som modsat kænguruerne åbner nedad.

Den tasmanske pungdjævel
Den tasmanske pungdjævel er det største nulevende pungrovdyr. Med en vægt på 5 til 14 kg har den et af de kraftigste bid i forhold til sin størrelse blandt pattedyr. I dag findes pungdjævlen udelukkende på Tasmanien.
Pelsen er sort, ofte med hvide aftegninger på brystet, skuldrene eller bagdelen. Den lever primært af ådsler, men nedlægger også selv byttedyr som pattedyr, krybdyr, frøer og insekter. Den er nataktiv og kan bevæge sig op til 50 km på en enkelt nat for at finde føde.

Pungdjævlen har fået sit navn på grund af sine høje, skrigende lyde og aggressive adfærd, som tidlige europæiske bosættere forbandt med noget djævelsk.

Som pungdyr føder den meget små og underudviklede unger, som kravler op i moderens pung, hvor de færdigudvikles og dier i de første måneder.

Konvergent evolution opstår, når arter, der ikke er relaterede, udvikler lignende træk som følge af tilpasning til de samme miljøer og levevilkår. Det kan beskrives som naturens egen copy-paste, hvor de samme løsninger opstår flere gange.

I Australien ses dette tydeligt hos flere dyr, som har udviklet egenskaber, der minder om dyr fra andre dele af verden, selvom de ikke er i familie med dem, fordi de tilpasser sig de samme miljøer og levevilkår.

Pungmåren
Pungmåren er et lille pungdyr, der lever som rovdyr og findes i Australien og New Guinea. Den ligner en mår eller ilder og deler mange af de samme egenskaber, herunder en slank krop og skarpe tænder, som gør den til en effektiv jæger. Disse egenskaber er en fordel for små rovdyr, og derfor har pungmåren udviklet dem som tilpasning til sit miljø.

Den tasmanske tiger
Den tasmanske tiger, også kendt som thylacin, lignede en ulv eller hund, men var i virkeligheden et pungdyr. Den havde lange ben, stærke kæber og en slank, muskuløs krop, som gjorde den velegnet til at jage bytte. Disse egenskaber minder om dem, man ser hos ulve og vilde hunde, som lever på samme måde. Selvom de ikke er i familie, har de udviklet lignende krop og adfærd, fordi de har tilpasset sig de samme miljøer og dermed den samme rolle som rovdyr. Den uddøde i 1900-tallet og var kendt for sine karakteristiske striber.

Sugar glideren
Sugar glideren er et lille pungdyr, der kan glide mellem træer ved hjælp af en hudmembran. Den ligner et flyvende egern, som har udviklet den samme evne. Denne egenskab er en fordel i skovområder, hvor det er vigtigt at kunne bevæge sig hurtigt mellem træerne uden at komme ned på jorden. Derfor har begge arter udviklet samme løsning som tilpasning til deres miljø.

Dingo
Dingoen er Australiens vilde hund og måler mellem 117 og 154 centimeter i længden og vejer typisk mellem 10 og 14 kg. Den blev indført til Australien for 3.500 til 4.000 år siden og har levet vildt siden. Dingoen er et rovdyr, der spiser alt fra kænguruer til kaniner og i nogle tilfælde også kvæg, afhængigt af hvilke byttedyr der er i området. Dingoens hyl varierer efter årstid, tidspunkt på dagen, yngletid samt dens sociale situation. Udover hylen bruger den også sin knurren til at kommunikere.

Dingoen spiller en vigtig rolle som toprovdyr i Australiens økosystem.