Dagene i Bangli kan I fylde nøjagtigt så meget indhold ind i, som I selv har lyst til.
Under jeres ophold her er der optimale muligheder for at komme helt tæt på lokallivet, alt imens I er tæt på nogle af den balinesiske naturs smukkeste værker.
Bangli er hjemsted for flere traditionelle balinesiske landsbyer, som alle byder på et kig ind i lokalbefolkningens dagligliv og et fantastisk sted at lære om balinesiske skikke og traditioner.
Nogle af de mest bemærkelsesværdige landsbyer i Bangli inkluderer Penglipuran, der er kendt for sin velbevarede arkitektur, og Trunyan, der er berømt for sine unikke begravelsesskikke.
I kan f.eks. tage på en cykeltur imellem rismarker med arbejdende bønder, forbi søvnige landsbyer, kaffeplantager, små oaser og på vejen holde ind ved nogle af områdets berømte og bedårende vandfald. Besøg bl.a. Tangkup-vandfaldet, hvis vandmasser falder cirka 25 meter ned i en lille pool omgivet af grønne klippesider.
Der er også Tukad Cepung-vandfaldet – en smuk, malerisk oase, hvis vandmasser får en nærmest lysende glorie, når solens stråler rammer helt rigtigt. Og til sidst skal vi nævne Kanto Lampo-vandfaldet, der ligger malerisk og med et forfriskende naturligt svømmebassin for foden og Tibumana-faldet, der er omgivet af frodig vegetation og er et populært sted for Instagrammers.
I kan også vælge at geare helt ned og i stedet begive jer ud på en vandretur ad naturskønne stier, hvor I mærker essensen af det autentiske, landlige Bali.
I kan også tage på en udflugt, hvor I beundrer det imponerende Pura Kehen-tempel bygget i 1300-tallet. Et flot, velbevaret tempel med smukt manicurerede terrasser, detaljerige stenudskæringer og kendt for sin høje pagode-lignende struktur - et must-see for alle, der er interesseret i balinesisk kultur og historie.
To andre meget populære udflugter, når man opholder sig i Bangli, er en tur op ad Mount Batur tidligt om morgenen, hvor I ankommer på toppen i tide til at se en betagende solopgang over vulkanen.
Føler I jer klar til en kan I også vælge at se solopgangen fra Mount Agung, der er Balis højeste top og byder på panoramiske udsigter over øen.
Ind i mellem de store naturoplevelser, kan I også skabe plads til at nyde en afslappende spa-behandling i et af områdets mange spa- og wellnesscentre.
I kan også melde jer til en madlavningsklasse, hvor I får et indblik i kunsten at lave traditionelle balinesiske retter. Så mulighederne er mange, og I kommer helt sikkert ikke til at kede jer.