Eventyrkrydstogt i Asien
Download rejsebeskrivelse

17 dage fra 40.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Eventyrkrydstogt i Asien Dagsprogram

Krydstogt med dansk rejseleder 17 dage fra 40.990 kr.

4.7   (27 anmeldelser)
Vietnam - hanoi_befolkning_kvinde_gadesaelger_02

Dag 1

AFREJSE FRA DANMARK

Vi rejser fra Københavns Lufthavn og ankommer sent efter en mellemlanding undervejs. På flyturen er der dog god tid til at slappe af og gøre brug af flyets underholdningssystem. Det kan også være en god idé at få sovet lidt undervejs allerede på flyveturen, så vi er så friske som muligt den næste dag.

 

Bemærk, at afgangen i november 2027 sejles i omvendt rækkefølge fra Singapore til Hong Kong. Dagsprogram følger.

Krydstogter Eventyrkrydstogt I Asien 2027 (1)
Hongkong Krydstogt Skib 01

Dag 2

ANKOMST TIL HONG KONG

Vi ankommer midt på dagen og bliver kørt direkte til vores hotel, der ligger centralt i bydelen Kowloon.

Byen Hong Kong ligger på den nordlige side af Hong Kong Island i den sydlige del af Kina. Når vi ankommer hertil, vil vi opleve en ultramoderne og hektisk storby, hvor handel historisk altid har været i centrum. Her danner byens mægtige skyskrabere i moderne arkitektur en imponerende skyline, der står i kontrast til de flere hundrede år gamle templer, hvor buddhismen og taoismen dyrkes, de snævre gader og stræder med madboder og små lokale butikker, gyldne sandstrande, storslåede bjerge og frodige jungler.

Det hele spiller i en cocktail som – rystet sammen med regionens omkring syv millioner indbyggere – gør byen til et kulturelt og historisk overflødighedshorn.

Som de fleste er klar over, var byen en britisk kronkoloni, indtil den, i overensstemmelse med en ældre aftale, blev givet tilbage til Kina i 1997. I dag har byen et begrænset selvstyre under den kinesiske regering og er stadig et af de største handelscentre i verden.

Efter den lange rejse trænger vi til at strække benene. Turen går til Tsim Sha Tsui-havnepromenaden – en af Hong Kongs smukkeste ruter langs vandet i Kowloon, hvor vi får den helt klassiske udsigt over Victoria Harbour.

Tsim Sha Tsui Promenade (ofte forkortet TST Promenade) er en af Hongkongs mest ikoniske havnefronter, der ligger på den sydlige spids af Kowloon-halvøen. Den strækker sig ca. 1,6 km fra det historiske klokketårn ved Star Ferry-molen til Hung Hom og er let tilgængelig via MTR (stop ved Tsim Sha Tsui eller East Tsim Sha Tsui Station).

Resten af eftermiddagen og aftenen er på egen hånd. Har du mod på det, kan du prøve en af de mange streetfood-boder, der serverer deres egne lækre udgaver af asiatiske retter – prøv f.eks. Cheung Fun (risnudelruller med fyld og sauce), Siu Mai (fiskedumplings på spyd) eller Gai Daan Jai (sprøde, ægformede vafler, der er bløde indeni).

Hvis I bliver ved havnefronten efter mørkets frembrud, kan I opleve det spektakulære multimedie-lysshow ”A Symphony of Lights”, der som udgangspunkt finder sted hver aften kl. 20.

Showet er kendt som verdens største lys- og lydshow med en myriade af søgelys, lasere og LED-skærme (der tages forbehold for ændringer, da myndighederne løbende kan erstatte showet med nye tiltag alt efter sæson). 

Her skal i bo

Hing Kong The Cityview 01 Inkluderet i prisen
Hong Kong

The Cityview

Hongkong Victoria Harbour

Hong Kongs skyline er kendt for dens blanding af moderne højhuse og en havnefront med en livlig aktivitet på vandet.

Dag 3

Hong Kong, med sporvogn til udsigtspunkt, Stanley-markedet og sejlture i Aberdeen- og Victoria-havnen

I dag venter en dag stopfyldt med flere af de mange fremragende oplevelser, som Hong Kong har at byde på. Og i dag har vi vores egen bus til rådighed.

Efter en god morgenmad på hotellet begiver vi os som det første imod én af Hong Kongs mest populære attraktioner, The Peak Tram: én af verdens ældste og mest berømte kabelbaner.

Vi kører hele vejen op til Victorias Peak – eller blot The Peak i daglig tale - en tur op til toppen knap 400 m over havets overflade, som er så stejl, at hvis vi kigger ud til siden, ligner det, at Hong Kongs skyskrabere er ved at vælte. Hele vejen er der fantastiske udsigter, når vi i adstadigt tempo kravler op ad bjergsiderne.

Som det højeste punkt på Hong Kong Island, har The Peak historisk været byen Hong Kongs mest eksklusive kvarter og er også hjemsted for byens rige og berømte i dag. Men det er udsigten, der gør The Peak til en af Hong Kongs mest populære attraktioner – og så er her stille, men ikke mere stille, end at vi kan høre den store asiatiske verdensby summe nedenfor vores fødder.

Fra The Peak går turen videre til Stanley Market, som er et interessant gademarked i bydelen Stanley. Her finder vi et sjovt udvalg af små butikker, der sælger sportstøj, kunst, legetøj, silketøj, traditionelt kinesisk tøj og kunst- og håndværksprodukter, smykker i svingende kvalitet og diverse souvenirs. Det er i sandhed en blandet landhandel både i forhold til udbud og kvalitet, men det er en underholdende oplevelse, og Stanley Market er et traditionelt, gammeldags friluftsmarked i Hong Kong, der samtidig er gået hen og blevet en af byens større turistattraktioner.

Stedet er også kendt for sine mange små restauranter og madboder, som de lokale fra Hong Kong hyppigt frekventerer. Vi har afsat tid her til at gå på oplevelse i eget tempo og spise frokost på egen hånd.

Vi mødes igen, efter vi har spist, og begiver os videre i dagens program og tager til Repulse Bay på sydsiden af Hong Kong – et af byens mere eksklusive boligområder. Her er tempoet sat ned i et lavere gear, og stranden ved den lavvandede bugt er kendt for sit silkebløde, hvide sand – den ligger også flot. Repulse Bays smukke strand har i mange år været en af Hong Kongs mest populære strande blandt de lokale.

Vi fortsætter til Aberdeen Harbour, som er én af Hong Kongs ni havne og kendt for sin udsigt, der har gjort den til et hotspot for besøgende i området. Vi skal ud at sejle i havnen på en halv times rundtur. Sejlturen foregår i en såkaldt sampan, en traditionel kinesisk bådtype brugt til transport og fiskeri med karakteristiske, høje agterender og en flad bund. Vi sejler i det smalle farvand imellem øen Hong Kong og den mere sydlige ø Ap Lei Chau imellem velhavermotorbåde og fiskerbåde, der sælger deres fangst på Aberdeen Wholesale Fish Market. Det er det ældste og største fiskeengrosmarked i Hong Kong. Markedet trækker fiskere til fra Cheung Chau, de sydlige øer og endda så langt væk som Macau.

Hvis vi er heldige, kan det også være, at vi kan få et sneak peek fra vandsiden ind i nogle af Ap Lei Chaus gamle skibsværfter, som vedligeholder og servicerer både moderne yachts og mere traditionelle skibsfartøjer.

Som det sidste på sejlturen ser vi et lille kulturarvsmuseum i form af en autentisk husbåd, som ligger forankret i havnen. Her får vi forklaret, hvordan Hong Kong-familier i Aberdeen-området især tidligere levede på disse traditionelle husbåde i flydende bådsamfund.

Når vi på ny har fast grund under fødderne bevæger vi os imod Hong Kong Museum of History, hvor vi har en time til at udforske udstillingen her. Byens historiske museumssamlinger omfatter naturhistorie, arkæologi, etnografi og lokalhistorie og giver et interessant og kondenseret indblik i byens historie indenfor disse emner.

Fra museet er der kun en kort spadseretur på 10 min ned til Tsim Sha Tsui-havnepromenaden, hvor vi var i går. Herfra skal vi ud at sejle igen – denne gang i en lidt større båd på en havnerundfart i Hong Kongs ikoniske Victoria Harbour, hvor byens vugge stod i sin tid. I farvandet mellem øen Hong Kong og halvøen Kowloon voksede en samling af fiskerlandsbyer igennem årene sammen til det internationale handelscentrum, vi kender som Hong Kong i dag.

Victoria Harbour er i dag stadig byens pulserende hjerte, og dens ikoniske silhuet er en af verdens mest fantastiske urbane landskaber – en oplevelse, der vidner om det gamle Hong Kongs charme.

Når vi er tilbage på land, har vi kun en kort 10 min spadseretur tilbage til vores hotel.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Hing Kong The Cityview 01 Inkluderet i prisen
Hong Kong

The Cityview

Hongkong The Peak Tram
Hongkong Befolkning 01 Hong Kong Tsim Sha Tsui Gade 01

I dag venter en dag stopfyldt med nogle af alle de fremragende oplevelser, som Hong Kong har at byde på.

Dag 4

Hong Kong, byvandring til byens farverige markeder og afsejling med Celebrity

Inden vores krydstogt begynder senere på dagen, tager vi på byvandring med rejselederen til byens spektakulære markeder.

Vi lægger ud på det stemningsfulde fuglemarked. Selvom markedet med tiden er blevet mindre, er det stadig fascinerende at se, hvordan de lokale køber deres sangfugle – og nogle medbringer endda deres egne fugle, så de kan synge om kap med markedets øvrige beboere.

Turen fortsætter til det farverige blomstermarked og videre til det livlige guldfiskemarked, hvor butikkerne bugner af kulørte tropiske fisk fra både fersk- og saltvand.

Til sidst slentrer vi gennem det berømte 'Ladies' Market' – en markedsgade med alt, hvad hjertet begærer. Her finder man både det, man har ledt længe efter, og alt det, man slet ikke anede, man manglede.

Om eftermiddagen bliver vi hentet og går ombord på vores krydstogtskib, der ligger til kaj i Hong Kongs havn. Vi finder os til rette i vores kahytter og spiser en sen frokost ombord, mens vi nyder skibets faciliteter.

Kl. 17.30 blæses der til afgang. Det skal måske fejres med en drink på dækket, inden vi mødes i en af skibets hovedrestauranter til den første af mange rigtigt gode middage ombord.

Gruppen har fast plads i restauranten, og selv de mest kræsne ganer vil blive tilfredsstillet ombord på Celebrity-skibet, hvor det gastronomiske niveau er meget højt.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

celebrity soltice_skib udvendigt_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Solstice

+

Renoveret Celebrity Solstice

Celebrity Solstice har gennemgået en  omfattende renovering i begyndelsen af 2026, og der er blevet tilføjet nye udendørsområder, ny indretning og opgraderede kahytter. Glæd jer til Sunset Park på øverste dæk, nye suiter i "The Retreat" med eksklusive solområder og flere AquaClass-kahytter med fokus på velvære. Derudover byder skibet nu på nye specialrestauranter som Trattoria Rossa og Fine Cut Steakhouse samt opgraderede bar‑ og loungeområder.

celebrity soltice_pool_03

Dag 5

På havet, tid til at lære skibet at kende

Vi har en dag på havet med god tid til at lære skibet bedre at kende og finde vores yndlingskrog. 

Det kunne være ved poolen blandt mange andre gæster, eller i et stille hjørne på et af de øverste dæk. Morgenmad og frokost indtages, når det passer den enkelte, og middagen spiser vi samlet ved vores bord i hovedrestauranten.

Der er uendeligt mange andre ting at foretage sig på skibet, men heldigvis findes der en Celebrity Cruises-app, hvor vi kan holde os opdateret om, hvad der sker ombord fra døgn til døgn. Hver aften lægges der tillige en avis i kahytten, hvor man kan se, hvad der sker i løbet af det næste døgn – det kunne være en forestilling eller et foredrag i skibets teatersal, dans med officererne eller forskellige konkurrencer. Det er naturligvis frivilligt, om man vil deltage i skibets underholdningsprogram.

De dage, hvor vi er på havet, holder rejselederen forskellige private foredrag for Stjernegaards gæster, blandt andet om de oplevelser, der venter os forude.

Der foreligger ikke et fast program for foredragene, men rejselederen sørger for at annoncere dem, så alle kan være med.

Celebrity Cruises har generelt nogle af de bedste og nyeste skibe på markedet. Her får I moderne og elegant indretning, store kahytter og suiter, et højt serviceniveau, eksklusiv underholdning og ikke mindst et stort fokus på gastronomi af høj standard, hvor udbuddet af vine også er imponerende.

Rederiet er kendt for at tilbyde luksuriøse krydstogter med fokus på moderne design og service i verdensklasse.

Skibets hovedrestaurant, hvor I har jeres faste bord, serverer lækre tre-retters menuer hver dag, men mod ekstra betaling kan I også vælge at spise på en af specialrestauranterne som f.eks. den innovative Qsine eller Tuscan Grille. Gæster, der rejser på den eksklusive Aqua Class, har også mulighed for at spise på Blu – en skøn restaurant med fokus på det sunde køkken.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity soltice_skib udvendigt_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Solstice

+
celebrity soltice_skib udvendigt_03

Dag 6

Heldagsudflugt til Vietnams historiske hovedstad, Hanoi, inkl. frokost

Skibet er ankommet til Halong City i Quang Ninh-provinsen, beliggende i den smukke Halong-bugt – et UNESCO-verdensarvssite og et af verdens syv naturvidundere.

Her ligger skibet i to dage, så vi både kan opleve de forunderlige kalkstensformationer og besøge Hanoi.
 
Dagens heldagsudflugt til Hanoi kræver tilkøb af udflugtspakken, og køreturen fra bugten til byen tager ca. 2,5 time hver vej.

Hanoi har omkring 7 millioner indbyggere og bærer stadig præg af sin tid som hovedstad for Fransk Indokina. Samtidig er Hanoi en ægte asiatisk metropol fyldt med sanserige indtryk. Det gælder ikke mindst i trafikken, hvor horder af scootere snor sig mellem hinanden på de brede boulevarder flankeret af elegante franske kolonitidsbygninger.
 
Vel ankommet til byen begynder vi ved landsfaderen Ho Chi Minhs mausoleum. Ho Chi Minh er en elsket figur i Vietnam, og kendes også under det kærlige øgenavn "Onkel Ho". Hans historie er både spændende og mere nuanceret, end man umiddelbart skulle tro set med vestlige øjne.

Mausoleet er en bombastisk bygning inspireret af sovjetisk arkitektur. Siden hans død i 1969 er vietnamesere strømmet hertil fra hele landet for at vise deres respekt for den store frihedskæmper. Vi besøger mausoleet (med forbehold for lukning pga. vedligeholdelse eller officielle besøg).
 
Vi besøger også det famøse 'Hanoi Hilton'-fængsel, som fik sit ironiske kælenavn af amerikanske krigsfanger under Vietnamkrigen. Fængslets oprindelige navn er Maison Centrale og blev bygget af franskmændene i begyndelsen af 1900-tallet. I dag er en del af bygningen bevaret som et gribende museum.
 
Frokosten er en helt særlig oplevelse på KOTO (Know One – Teach One). Det er et nonprofit-projekt, der uddanner tidligere gadebørn til restaurationsbranchen. Konceptet er i dag verdenskendt, og det danske regentpar spiste her under deres statsbesøg i 2009.
 
Herefter venter endnu et højdepunkt: Vi tager plads i en traditionel cykelrickshaw, der fører os dybt ind i Hanois labyrint af små gyder.

I den historiske bydel, Pho Puong, er gaderne stadig opdelt efter erhverv, præcis som i gamle dage.

Vi oplever det fantastiske leben i de 36 gader – fra silkegader til gader med offergaver – alt imens vi læner os tilbage og suger indtrykkene til os i en times tid fra bagsædet af rickshawen.
 
Herefter kører vi tilbage til havnen og stiger ombord på skibet, hvor vi lige kan nå en sen middag.

Dagens udflugt kræver tilkøb af udflugtspakken.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity soltice_skib udvendigt_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Solstice

+
Cyclo Hanoi
vietnam - hanoi dame Vietnam - hanoi_ho chi minh_mausoleum_06

Hanoi er en klassisk asiatisk storby med gang i gadelivet og spændende seværdigheder, som f.eks. Ho Chi Minhs mausoleum.

Dag 7

Sejltur i den sagnomspundne Halong-bugt

Om morgenen stiger vi ombord på et mindre skib, der sejler os ud mellem de tusindvis af småøer og klippeskær, som rager op af bugtens smaragdgrønne vand som vældige dragetænder.

Mange legender er gennem tiderne blevet fortalt om denne bugt. Selve navnet Ha Long betyder 'Den Nedstigende Drage' og stammer fra en fabel om drager, der kom ned fra himlen for at bekæmpe en invasionsstyrke fra havet.

Fjenden blev besejret ved, at dragerne spyttede jade og perler omkring sig, som straks forvandledes til de store klippeøer, der forhindrede fjendens skibe i at trænge ind. Øerne står her endnu, og den dag i dag kræver det dygtig navigation at styre et skib sikkert gennem bugten.

Naturen er fabelagtig, og Halong-bugten er naturligvis optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Efter sejlturen, som varer cirka tre timer, er vi tilbage på Celebrity-skibet til en velfortjent frokost.

Om eftermiddagen stævner krydstogtskibet ud, og vi får endnu en chance for at nyde det unikke landskab, når vi atter glider forbi de forunderlige klippeformationer, der rejser sig mod himlen.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity soltice_skib udvendigt_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Solstice

+
Katja Kelstrup Hansen

Katja Kelstrup Hansen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

vietnam - halong bugten_29 Vietnam - halong bugten_09

Dag 8

Heldagsudflugt til den smukke by Hoi An

På dagens udflugt kører vi parallelt med en historisk rute over Hai Van-passet.

Passet udgjorde en vigtig kommandopost for de sydvietnamesiske styrker under Vietnamkrigen – eller Amerikakrigen, som den kaldes i Vietnam.

Vi er ankommet til havnen i Chan May, der ligger mellem Hue og Da Nang i det centrale Vietnam. På vores tur mod syd har vi de høje, grønne bjerge på højre hånd og hvide sandstrande ud mod det Sydkinesiske Hav på venstre.

Vores mål er Hoi An – en malerisk gammel handelsby, der har ry for at være Vietnams hyggeligste. Vi besøger den historiske bykerne, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og tager en fælles vandretur gennem de stemningsfulde gader.

Vi kigger indenfor i smukke, gamle købmandsgårde og små familietempler og ser naturligvis også byens 400 år gamle japanske bro samt byens farverige marked, der bugner af tropiske frugter og friskfangede fisk.

Der vil også være tid til at gå på opdagelse på egen hånd i Hoi Ans rolige gader og nyde en frokost på en af byens mange lokale caféer.

Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på skibet, hvor resten af dagen er til fri disposition, indtil vi mødes til en fællesmiddag om aftenen.

Dagens udflugt kræver tilkøb af udflugtspakken.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity soltice_skib udvendigt_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Solstice

+
vietnam - hoi an_befolkning_pige_01
Vietnam - hoi an_japansk bro_01 Vietnam - hoi an_cykeltaxa_01

Hoi An er en malerisk gammel handelsby, der har ry for at være Vietnams hyggeligste.

Dag 9

På havet, nyd livet ombord

Der er i dag tid til at nyde udsigten og aktiviteterne ombord, mens vi sætter kursen ned mod det sydligste af Vietnam. 

Sejlturen kræver en dag på havet, så det er bare om at leve det sorgløse liv ombord og nyde måltiderne og de gode drikkevarer og driverlivet ved den skønne pool. Hører man til de aktive, kan man besøge fitnesscentret og løbe en tur på løbebåndet med udsigt til det store ocean.

celebrity soltice_pool_01
celebrity soltice_state room balkon_03 CEL SL Grand Epernay Wine Tower 4

Mens Vietnams lange kystlinje glider forbi på horisonten, kan du fortsætte med at udforske aktiviteterne ombord på skibet. 

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity soltice_skib udvendigt_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Solstice

+

Dag 10

Heldagsudflugt til Ho Chi Minh City (Saigon), inkl frokost

I dag skal vi på en heldagsudflugt til Ho Chi Minh City (Saigon), en pulserende storby med over 10 millioner indbyggere.

Udflugten kræver tilkøb af udflugtspakken, og køreturen tager ca. 2,5 time hver vej, så vi tager tidligt af sted fra skibet.

Vi begynder med at besøge Krigsmuseet i byen. Museet er spækket med sort/hvide billeder, som ikke er for sarte sjæle, og som mange af os nok vil kunne genkende fra avisforsiderne i mediernes dækning af krigen i 1960’erne og 70’erne.

Efter museumsbesøget gør vi stop ved flere historiske bygninger, der er vidnesbyrd om byens franske historie, som den smukke domkirke og det elegante postkontor i byens centrum.

Vi ser også bygningen, der fungerede som præsidentpalads i tiden, hvor Saigon var hovedstad i Sydvietnam.

Vi sniger os også forbi den amerikanske ambassade, hvor flere tusinder amerikanere og sydvietnamesere i 1975 blev evakueret med helikopter fra ambassadens tag, da krigen mod Nordvietnam var endegyldigt tabt.

I dag fungerer den legendariske bygning som handelskammer.

Vi har en frokost inkluderet i programmet, hvor vi besøger Ngon Restaurant.

Her kan man vælge mellem mange muligheder (vietnamesisk pandekage, grillet svinekød med risnudler, vietnamesisk baguette m.m.). Der er også inkluderet en øl eller sodavand til måltidet.

Dagens udflugt kræver tilkøb af udflugtspakken.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity soltice_skib udvendigt_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Solstice

+
Vietnam Ho Chi Minh City Saigon City Hall Raadhus
Ho Chi Minh City By Vietnam Ho Chi Minh Tank 614635690
I Ho Chi Minh City (tidligere Saigon) besøger vi et spændende krigsmuseum, der også er fyldt med tydelige vidnesbyrd fra Vietnamkrigen. Vi ser også nogle af de historiske bygninger, bl.a. posthuset, domkirken og det tidligere præsidentpalads.

Dag 11

PÅ HAVET

Vi slapper af med en dag på havet, som er den næstsidste, hvor vi sejler hele dagen, så det er om at få det maksimale ud af alle mulighederne ombord, mens skibet har kurs mod Bangkok i Thailand.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity soltice_skib udvendigt_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Solstice

+

All Inclusive på Celebrity-skibene

Alle Stjernegaards gæster, der rejser med på en grupperejse med dansk rejseleder, nyder godt af All Inclusive ombord på Celebrity-skibet, da vi har valgt at inkludere en Classic-drikkepakke, WiFi og havneudgifter i rejsens pris.

Det betyder, at drikkevarer (Classic-drikkepakke), måltider, faciliteter, underholdning, drikkepenge, havneafgifter og WiFi (Surf-pakken) altid er inkluderet i rejsens pris uanset hvilken kahytstype, man vælger.

Bemærk, at enkelte restauranter og aktiviteter er med tillæg.

celebrity eclipse_mad_kokke_01

Dag 12

BANGKOK (LAEMCHABANG), THAILAND

Vi ligger i havnen i to dage, så der er mulighed for at overnatte i byen, hvis man vil opleve Bangkoks natteliv. På andendagen kan man tage med på en frivillig tur til feriebyen Pattaya.

Vi begynder dagen med at blive hentet i havnen, hvor vores engelsktalende guide byder os velkommen i bussen. Bemærk, at dagens udflugt kræver tilkøb af udflugtspakken.

Her kan vi læne os tilbage i de kølige sæder og nyde turen ind mod Bangkok. Turen fra Laem Chabang til Bangkok tager ca. 2 timer hver vej afhængigt af trafikken.

Vores første stop er det storslåede Grand Palace. Vi skal opleve kongernes og gudernes verden og beundre Thailands mest detaljerede templer. Vi skal selvfølgelig også se den berømte Smaragdbuddha, som bliver passet godt på af de gyldne Yaksha-krigere.

Herfra tager vi videre til Wat Pho, som er et af de ældste templer i byen. Vi skal stå ansigt til ansigt med den enorme, gyldne liggende Buddha og mærke den helt særlige ro, når vi lytter til bønnerne og ser folk ofre mønter i de små krukker. Det er et sted, der virkelig indbyder til fordybelse.

Vi besøger også Pak Khlong Talat, landets største blomstermarked, hvor vi går på opdagelse mellem boderne og tusindvis af friske blomster.

Derefter tager vi til Chinatown, hvor vi skal nyde vores frokost, der er inkluderet i prisen. Vi lader sanserne råde og smager os igennem det enorme udvalg af street food og spændende restauranter, der ligger spredt ud over det livlige kvarter – det er her, vi virkelig får smagen af det autentiske Bangkok.

Til sidst kører vi sammen tilbage til havnen i god behold, mens vi fordøjer alle dagens mange indtryk i ro og mag.

Det er vigtigt at vide, at Grand Palace har en streng dresscode (skuldre og knæ skal være dækkede).

Dagens udflugt kræver tilkøb af udflugtspakken.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity soltice_skib udvendigt_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Solstice

+
thailand - bangkok_liggende buddha_02
Grand Palace Bangkok thailand - Bangkok_pakklong blomstermarked_04

Vi ser meget i Bangkok - lige fra blomstermarkeder til enorme buddhastatuer.

Forlæng opholdet i Bangkok med en overnatning på hotel

Da vores skib ligger ved kaj i to dage, har vi en helt særlig mulighed for at forlænge vores besøg i Bangkok. I stedet for at køre tilbage til havnen med bussen, kan man vælge at blive i byen og overnatte på hotel.

Det giver endnu mere tid til at mærke byens puls, gå på opdagelse i de stemningsfulde gader om aftenenr og opleve Bangkok helt på egen hånd, når mørket falder på og lysene tændes.

Kontakt Stjernegaard for at høre nærmere om priser og muligheder for hotelovernatning og transporten tilbage til skibet dagen efter.

thailand - bangkok_skyline_01

Dag 13

Fridag eller tag med rejselederen til Pattayas livlige gader

I dag bestemmer vi selv tempoet. Vi kan vælge at nyde en rolig dag på egen hånd, eller tage med rejselederen på tur mod syd til de livlige feriebyer.

Efter blot 45 minutters taxa kørsel lander vi i Pattaya, som er kendt for sin energi, masser af shopping og livlige gader. Hvis vi er mere til en lidt roligere atmosfære og en afslappet gåtur langs vandet, kan vi fortsætte til Jomtien, der ligger lige ved siden af byen. Her er tempoet lidt lavere, og stranden indbyder til at mærke feriestemningen helt tæt på.

Dagen er lagt op til, at vi følges ad og opdager områderne sammen, men det er helt op til os selv, hvad vi vil bruge tiden og pengene på.

Da turen er på egen hånd, sørger vi selv for udgifter til transport, mad og drikke undervejs.

Det er en perfekt mulighed for at få en hyggelig dag i eget tempo og se en anden side af Thailand.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity soltice_skib udvendigt_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Solstice

+
Thailand Pattaya Na Jomtien Beach Palm Trees 2004714029
Thailand Pattaya Chonburi Wooden Temple Sanctuary Of Truth 2404184707 Thailand Pattaya Jomtien Beach Golden Morning Light Over Beach With Palm Trees 2644273419

I dag er der mulighed for at besøge feriebyen Pattaya og den nærliggende strand Jomtien.

Dag 14

Ø-tur på Koh Samui - Templer, Natur og Lokale Skatte

Skibet ligger for svaj (tender) ved Nathon på Koh Samuis vestkyst.

Koh Samui er Thailands tredjestørste ø og ligger i Thailandbugten. Den er kendt for sin alsidighed, hvor man finder alt fra hvide sandstrande og luksusresorts til tæt jungle og rige kulturelle seværdigheder. Øen var faktisk kendt som "kokos-øen", før turismen kom til, og der eksporteres stadig millioner af kokosnødder hver måned.

Dagens udflugt kræver tilkøb af udflugtspakken, og vi begynder med at blive sejlet i land i mindre både, før vi tager på ø-tur i en private bus.

Første stop er de berømte klipper, Grandmother & Grandfather Rock (Hin Ta og Hin Yai), hvor vi ser de unikke klippeformationer, som naturen selv har skabt. Derefter besøger vi en af øens skjulte skatte, hvor vi med egne øjne kan se den mumificerede munk, der sidder midt i templet.

Efter at have vist vores respekt i templet Wat Khunaram, kører vi længere ind på øen for at besøge Namuang-vandfaldene. Her er der mulighed for at snuppe en hurtig dukkert i det kølige vand, der løber ned fra toppen af Koh Samuis skove.

Midt på dagen er vi tilbage ved skibet i Nathon havn, hvor resten af dagen er til fri disposition, indtil vi mødes om aftenen til en fællesmiddag. De, der har lyst, kan følges med rejselederen på en kort byvandring i Nathon (eventuelle udgifter til transport, entré og mad er for egen regning).

Selvom det er i Nathon, færgerne og tenderbådene lægger til ved Koh Samui, så har byen bevaret en lokal stemning med gamle kinesiske handelshuse og autentiske spisesteder.

Hovedgaden bag havnen er fyldt med små butikker, hvor priserne ofte er lavere end i de store turistområder.

Dagens udflugt kræver tilkøb af udflugtspakken.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity soltice_skib udvendigt_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Solstice

+
Koh Samui Luftfoto

Koh Samui er kendt for sin alsidighed, hvor man finder alt fra hvide sandstrande og luksusresorts til tæt jungle og rige kulturelle seværdigheder

Dag 15

PÅ HAVET, SLAP AF OMBORD

Vi har en dag mere på havet, så det er bare om at leve det sorgløse liv ombord og nyde måltiderne og de gode drikkevarer og driverlivet ved den skønne pool.

Vi slapper af med en dag på havet, som er den sidste, hvor vi sejler hele dagen, så det er om at få det maksimale ud af alle mulighederne ombord, mens skibet har kurs imod Singapore.

Hører man til de aktive, kan man besøge fitnesscentret og løbe en tur på løbebåndet med udsigt til det store ocean.

Du kan også finde dig til rette i din favoritliggestol og få tid med en god bog eller udsigten.
 
Morgenmad og frokost kan nydes, når det passer ind i dagens program, og så er der også mulighed for at spise middag sammen om aftenen ved gruppens bord på hovedrestauranten.
 
Dagens aktiviteter kan ses på Celebrity Cruises-appen eller i den daglige avis, der leveres til kahytten.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity soltice_skib udvendigt_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Solstice

+
celebrity soltice_spa_02
CEL SL Pool Deck 5 celebrity soltice_lawn club_picnic_02

Desværre er det ved at være den sidste dag til at nyde livet ombord på skibet.

Dag 16

SINGAPORE - HJEMREJSE

Vi er nået til krydstogtets sidste stop på rejsen, Singapore.
 
Efter morgenmaden tjekker vi ud fra skibet og bliver hentet af vores bus og lokale guide, som tager os med på en byrundtur, hvor vi ser nogle af de seværdigheder, der har gjort bystaten så berømt på verdensplan.

Vi begynder vores udforskning af byen med en køretur gennem det historiske Civic District. Her passerer vi den åbne plads Padang, den eksklusive Cricket Club, det historiske parlamentshus og National Gallery Singapore. Galleriet har til huse i to nationale monumenter: den tidligere højesteret og det gamle rådhus. Næste stop er Merlion Park, hvor vi kan nyde den panoramiske udsigt over Marina Bay. Gå ikke glip af muligheden for at tage billeder med den ikoniske Merlion – et mytologisk væsen, der er halvt løve og halvt fisk.

Herefter dykker vi ned i Chinatowns kulturelle herligheder, hippe butikker og ældgamle helligdomme. Vi går langs de traditionelle overdækkede gangstier ("five-foot ways") og oplever klassiske håndværk såsom kinesiske medicinudsalg, træskærerier og te-huse, der har overlevet tidens tand. Vi udforsker også et traditionelt madmarked og smager på lokale småkager. På samme gade besøger vi både et hinduistisk og et buddhistisk tempel – et levende bevis på Singapores multikulturelle og multireligiøse samfund.

Turen fortsætter til Little India, et af Singapores mest farverige og historiske distrikter, hvor moderne liv smelter sammen med traditioner. Engang var området præget af kalkminer og en væddeløbsbane, og gaderne vrimlede med hyrder, købmænd og blomsterkrans-bindere. Den dag i dag har denne indiske enklave bevaret sin unikke kulturarv. Bydelen er en sanselig blanding af nyt og gammelt, hvor moderne caféer ligger side om side med ældgamle templer og boder, der sælger en fristende blanding af krydderier, silke og blomster.

Efter en spændende formiddag i Singapore kører vi til hotellet, hvor vi har adgang til dagværelser. Her kan vi slappe af og benytte hotellets faciliteter, indtil vi bliver hentet om aftenen.

Vi nyder en sidste middag sammen på en lokal kinesisk restaurant, hvor vi får serveret autentiske retter.

Herfra går turen direkte til lufthavnen, hvorfra vi flyver tilbage mod Danmark – mange spændende oplevelser rigere.

 

  • Morgenmad
  • Middag
singapore - singapore_by_marina bay sands_02
singapore - singapore_chinatown_facade_02 singapore - singapore_foodcourt_02

Selvom det er rejsens sidste dag, så er der stadig mange spændende oplevelser tilbage i Singapore.

Dag 17

ANKOMST - DANMARK

Vi lander om morgenen i Københavns Lufthavn efter et skønt krydstogt gennem fire af Asiens spændende lande.

singapore - singapore_01

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-16.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.700+ anmeldelser)