Det klassiske Japan Japan Individuel rejse
Japans klassiske højdepunkter med futuristiske Tokyo, den smukke Izu-halvø, det naturskønne Hakone-område, Hiroshima og den gamle kejserby Kyoto.
I mødes om morgenen kl. 9.00 i hotellets lobby, hvorfra dagens udflugt i det østlige Tokyo begynder med jeres danske guide.
I løbet af dagen tager I metroen rundt i byen, så I samtidig får en god introduktion til, hvordan man navigerer i Tokyos effektive metrosystem – noget I vil få glæde af under resten af opholdet.
Tsukiji fiskemarked
Tsukiji er et område i Tokyo, er kendt for det tidligere store fiskemarked. Selve fiskeauktionerne er flyttet, men stemningen lever videre i gaderne med boder, frisk fisk, skaldyr, små specialbutikker og noget af verdens bedste sushi.
Kiyosumi haven
Denne smukke have ligger omkring en lille sø og er en skøn oase midt i storbyens virvar af højhuse, templer og mennesker. Et tydeligt eksempel på den store kontrast man møder i byen. Her besøger I også et lille bymuseum der fint illustrerer, hvordan man levede før i tiden.
Senso-ji og Asakusa bydelen
Herefter går turen til det historiske Asakusa-kvarter, hvor I besøger det berømte Senso-ji-tempel – Tokyos ældste og mest kendte buddhistiske tempel. I passerer gennem den ikoniske Tordenport med den store, røde lanterne og fortsætter ad den livlige handelsgade, hvor små boder og butikker sælger alt fra traditionelle snacks til souvenirs. Området er meget stemningsfuldt og giver et levende indtryk af det gamle Tokyo.
I kvarterets små snævre gader finder I gamle specialforretninger, spisesteder af enhver art og beboelseshuse, så man får en fornemmelse af et Tokyo, som byen var før 2. Verdenskrigs voldsomme bombeangreb.
Frokost I løbet af dagens program holdes en pause til at nyde en let frokost for egen regning. I kan aftale med guiden hvad I ønsker af frokost, så vil guiden forsøge at finde et sted undervejs i dagens program.
Ginza
Dagen fortsætter i det elegante Ginza-kvarter, som er kendt for sine eksklusive butikker, moderne arkitektur og stilfulde atmosfære. Her ligger internationale modehuse side om side med japanske brands, og området indbyder til en afslappet spadseretur blandt byens mere sofistikerede butikker.
Forvent ikke prisskilte i vinduerne i Ginza – her er prisen underordnet for de kunder, der handler i kvarteret.
Her har den japanske modekæde Uniqlo sin hovedbutik. Her sælges kvalitetshverdagstøj, som lækre, bløde kashmirsweatre og dunjakker til absolut rimelige priser.
Efter en oplevelsesrig dag vender I tilbage til hotellet omkring kl. 16.00. Her har I mulighed for at slappe af eller fortsætte med at udforske byen på egen hånd.
| Pris pr. person | kr. 1.590 |
|---|---|
| Pris pr. barn under 12 år | kr. 795 |
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-16.00.