Et hotel er ofte meget mere end blot et sted at overnatte; det kan være en væsentlig ingrediens på en uforglemmelig rejse, og hos Stjernegaard sørger vi altid for at udvælge de hoteller, vi tror passer bedst til vores gæsters behov og til den enkelte rundrejse.
Her kan du se hvilke hoteller, der er inkluderet på denne rejse og blive klogere på beliggenhed og faciliteter, se billeder og læse om værelsestyper.
Turen i overblik
By
nætter
Overnatning
Gjogv2 nætter: Gjogv
2
Gjaargadur Guesthouse Gjógv
Torshavn3 nætter: Torshavn
3
Hotel Brandan
Bemærk: Nedenstående hoteller bruger vi så vidt muligt på denne rundrejse. Der tages forbehold for valg af hoteller på den konkrete afrejsedato, men de vil altid være af minimum samme standard som beskrevet.
Gjaargardur Guesthouse er et 2-stjernet hotel med en femstjernet beliggenhed i idylliske Gjogv. Hovedhuset er bygget som en hyggelig alpehytte og annekset, som er kommet til senere, er bygget i moderne stil. Det ligger lige i udkanten af bygden med direkte adgang til naturen og med smuk udsigt over fjeldet. Der er kun en kort gåtur langs elven ned til bygdelivet, kløften og havet.
Gjaargardur er et hyggeligt sted med egen restaurant, der serverer god morgenmad og en solid middag om aftenen. Som det eneste hotel i byen er det meget eftertragtet og svært at få plads på, men vi bor her, og det er særdeles værdsat.
Man skal dog være indstillet på at hotellets værelser ikke er hverken store, eller har udsigt, men naturligvis har eget bad og toilet. Nyd istedet de femstjernede omgivelser, og nyd at få den mulighed, at bo i en så fin lille bygd som Gjógv, der ligger så guddommeligt smukt, omgivet af den fantastiske færøerske natur. Og så kan vi tilføje, at vi synes man faktisk spiser godt på Gjaargardur.
29
værelser
0 km
by
Restaurant
Sikkerhedsboks
TV
WiFi
Torshavn
Hotel Brandan
Hotel Brandan er et nyere og moderne hotel beliggende i gåafstand (ca. 15 min) til centrum af Tórshavn. Derudover finder man Færøernes meget populære kunstmuseum blot 7 min. til fods fra hotellet.
Hotellets værelser er moderne indrettet, og både dobbelt- og enkeltværelser er indrettet med en dobbeltseng eller 2 enkeltsenge. Værelserne ligger placeret på begge sider af bygningen, og vil have udsigt til infrastruktur, da hotellet ligger i byområde. Alle værelser har eget bad og toilet og er ca. 17-18 kvm store.
Hotel Brandan er et rigtigt dejligt hotel med en god stemning og hyggelig atmosfære. På hotellet finder man også en restaurant, hvor man kan indtage en god middag alt efter behov. Derudover serverer hotellets buffet morgenmad.