Intense Brasilien Dagsprogram

Vi vågner med udsigt til Atlanterhavet og Rio de Janeiros ikoniske strande. Efter morgenmaden skal vi på eventyr.

Det er ikke for ingenting, at Rio de Janeiro kaldes verdens smukkeste millionby, og vi vil bruge de kommende dage på at få bekræftet hvorfor. Alene beliggenheden er enestående i de smukke bugter mellem bjergene og med skov og jungle som det grønne bagtæppe til de hvide strande ud til havet.

Vi starter med at køre gennem Atlanterhavs-junglen op ad Corcovadobjerget til Kristusfiguren på bjergets top, som er udnævnt til én af verdens syv nye vidundere. Den sidste stigning op til foden af den 39 meter høje sandstens- og cementfigur foregår ad 220 trin rundt om figuren – hvis man da ikke ønsker at tage elevatoren.

Panoramaudsigten herfra er fantastisk over Tijuca Nationalparken, Guanabarabugten og Rios vidunderlige strande. Vi tager os god tid og turen ligger så tidligt, at vi undgår det helt store menneskemylder.

Nede igen spiser vi en god frokost og tager en slentretur langs Copacabana-stranden, hvor der bliver mulighed for at studere den berømte brasilianske krops- og strandkultur på tæt hold.

Derefter skal vi op på Sukkertoppen, som på portugisisk hedder Pão de Açucar, og er endnu et af Rio de Janeiros ikoniske vartegn.

Det 396 meter høje bjerg kan ses fra de fleste steder i byen. Det ligger for enden af Copacabana-stranden ved indsejlingen til en af verdens smukkeste naturlige havne.

Vi tager glasgondolen de to stationer op til toppen, hvorfra vi har en fantastisk udsigt over Guanabara-bugten, strandene, centrum, Kristusfiguren og søsterbyen Niteroí på modsat side af bugten.

Fra toppen nyder vi en af Rio de Janeiros ikoniske solnedgange med udsigt over strandende og byens grønne bagtæppe.

Vi vågner til endnu en dag i ’Den vidunderlige by’, som Rios beboere, cariocaerne, kalder deres by.

Efter morgenmaden besøger vi en af Rios hæderkronede sambaskoler, hvor vi ser de flotte kostumer og får en opvisning af dygtige dansere, der deltager i de traditionelle og verdensberømte karnevaler i byen.

Byens sambaskoler er aktive hele året. Lige efter karnevallet er de allerede i gang med at planlægge næste års optog med kreativ og musikalsk opstart, og de sidste måneder inden selve karnevallet intensiveres arbejdet med store prøver, produktion af kostumer og vogne samt logistik i forhold til selve paraden i karnevallet.

Gennem hele året driver sambaskolerne også mange kulturelle og sociale projekter i lokalområderne, ligesom de tilbyder både musik- og danseundervisning.

Til vores held åbner de også deres skoler for besøgende som os, og giver os mulighed for at få et indblik i den meget vigtige kulturelle institution, som sambaskolerne er i Brasilien.

Herefter besøger vi Rios historiske bydel, Centro Historico. Rio de Janeiro blev grundlagt her i 1565 og rummer idag både interessante historiske bygninger, art deco-arkitektur og den ikoniske og moderne keglekatedral fra 1979.

I dag skal vi udforske vandfaldene fra den argentinske side.

Her passerer vi berømte udsigtspunkter i både den øvre og nedre del af faldene og får pragtfulde panoramaer over faldene og den dybgrønne jungle, der omgiver dem.

Fra den argentinske side kommer vi helt tæt på vandfaldene, når vi vandrer på gangbroerne der snor sig tæt på faldene, og af og til kommer så tæt på, at vi kan mærke dråber ramme ansigtet, mens vi andre steder står så højt, at vi ser ud over et bredt panorama af fald, der fortsætter så langt øjet rækker.

Højdepunktet er for mange nok Djævlens Gab, Garganta del Diablo. Turen herud er en oplevelse i sig selv, når man går ad en lang gangbro hen over en rolig flod, indtil man nærmer sig kanten, hvor alting pludselig ændrer sig.

Vandet vælter ud over kanten af fra et kæmpe hesteskoformet vandfald og styrter ned i en dyb kløft, mens tågen rejser sig som røgskyer.

Efter endnu en skøn dag ved de mægtige vandfald, nyder vi den sidste aften i Foz do Iguaçú by.

Efter tidlig morgenmad forlader vi Sydbrasilien for at flyve tilbage til lufthavnen i Rio de Janeiro.

Vel ankommet kører vi med vores bus op i bjergene bag millionbyen ad fugtige, jungleklædte serpentinerveje.

Første mål er kejserbyen Petrópolis, den portugisiske kejserfamilies sommerresidens, der emmer af forgangne stormagtsdage.

Petrópolis er forfriskende og frodig og kaldes også Hortensia-byen på grund af sine mange blomster, orkideer og blomstrende træer.

Herefter fortsætter vi nordpå længere ind i landet gennem nationalparken Serra dos Orgãos, langs bananplantager og gennem dovne landsbyer og gør måske holdt ved en primitiv kokosnøddebar omgivet af klipper og bløde bjerge til alle sider.

Målet er Minas Gerais, delstaten, hvor Brasiliens – og Portugals – rigdom blev grundlagt i det 17. og 18. århundrede. Minas Gerais betyder ’miner af alle slags’ – og fra undergrunden væltede det dengang op med guld, sølv, diamanter, ametyster, smaragder og meget andet.

De gamle minebyer blev hovedrige og ligger i dag som levende barok-museer med fabelagtigt smukke byhuse, pladser og kirker.

I delstaten Minas Gerais ligger de smukke barokbyer som perler på en snor.

Vi har heldigvis fire nætter i den spændende stat og starter med to nætter i en af de skønneste, som er den lille, men overdådige Tiradentes, som er omgivet og beskyttet af São José-bjergkæden.

Vi har en hel dag i fantastiske Tiradentes og starter dagen med at tage på en formiddags-byvandring gennem de brostensbelagte gader.

Tiradentes er utvivlsomt den mest charmerende af de historiske barokbyer i Minas Gerais. Byen var oprindelig bare en mineby, men i 1718 blev den navngivet Vila São José til ære for den portugisiske prins Jose 1.

Da Brasilien d. 15. november 1889 blev udnævnt til republik, fik byen navnet Tiradentes efter martyren, der kæmpede mod det portugisiske monarki i Brasilien. Men da guldet randt ud i regionen, blev byen forladt og glemt, og blev først genopdaget i 1970´erne, hvor man fandt den usædvanlig velbevaret takket være årtier i isolation.

Delstaten Minas Gerais er berømt for sin folklore, sit køkken og for barokkunstneren Aleijadinho, den største af datidens mange barokskulptører.

Aleijadinho var et geni. Han var krøbling og havde værktøjet bundet fast til sine arme, men hans vidunderlige indføling og unikke talent for inderlighed er beundret til den dag i dag.

Han var den brasilianske Michelangelo, og et af hans sidste projekter var udsmykningen af Santo Antônio-kirken i Tiradentes, der stod færdig i 1810.

Efter vores byvandring er eftermiddagen til fri afbenyttelse til at nyde stemningen i den vidunderlige by med de mange historiske bygninger.

Delstaten Minas Gerais’ barokbyer er i de seneste årtier blevet gennemgribende renoveret.

I dag bugner de af rustikke restauranter og butikker med kunsthåndværk og ædelsten til gode priser. Den brasilianske barok adskiller sig fra den europæiske med en mere enkel og følsom stil.

Teknisk var Aleijadinho på højde med de bedste, og i dag kommer vi til at se flere af hans største værker. Efter morgenmad kører vi videre til kronjuvelen i dette kapitel af Brasiliens historie, Ouro Preto.

Vi kører først ad den sceniske gamle hovedvej mellem byerne Ouro Preto og Parati, hvor vi først gør et stop i en halv times tid i orkidéhaven Orquidário Vida, hvor elskere af den smukke blomst vil finde sig særdeles godt tilpas.

Her er nemlig omkring 1.000 kvadratmeter drivhuse med mere end 20.000 frøplanter af forskellige arter og hybrider af orkideer. Efter besøget her kører vi videre i en lille time, før vi holder ind og spiser frokost.

Der er ikke så frygteligt meget at se i byen Congonhas, men ikke desto mindre har byen en turistattraktion af de helt store i nogle af de mest kendte værker af Brasiliens kendte barokkunstner Aleijadinho, og dem skal vi se i dag.

Vi starter med at se de 66 malede cedertræsstatuer, som står i seks kapeller foran byens flotte UNESCO-beskyttede kirke, Sanctuário de Bom Jesus de Matosinhos. Statuerne portrætterer diverse scenerier fra Jesus’ lidelseshistorie, og skulpturerne er enestående blandt religiøse kunstværker for deres livagtighed, der udstråler frygt, lidelser og tro.

Foran selve kirken står 12 statuer i sæbesten, som forestiller 12 profeter fra den jødiske bibel, Tanakh’en, der regnes for Aleijadinhos mesterværk, og det er også smukt at se på.

Det er ikke mindre imponerende, når man tænker på, at Aleijadinho har udført arbejdet i store smerter og med sine værktøjer bundet fast til hænder og arme, idet han led af en sygdom, der forkrøblede hans fingre.

Efter således at have stiftet bekendtskab med Aleijadinhos værker fortsætter vi imod Ouro Preto, hvortil vi ankommer efter cirka halvanden times yderlig kørsel.

De som har lyst kan tage med rejselederen på en orienterende byvandring inden det er blevet tid til at spise middag.

Ouro Preto blev erklæret verdensarv af UNESCO i 1980 som den første brasilianske lokalitet.

Byen er den største af Minas Gerais’ barokbyer og ligger klemt inde mellem bjerge med stejle, brostensbelagte gader og hundredvis af pittoreske, kunstfærdigt opførte, statelige kolonitidshuse og en overflod af barokkirker. Der er 13 i alt, hvilket er rigeligt, når man tager byens størrelse i betragtning.

Dagen er sat af til udforskning af Ouro Preto og dens kunstskatte. Vi bevæger os til fods rundt i byen hele dagen og begynder med at besøge Tiradentes-pladsen, hvor slaverne blev solgt til minerne i titusindevis, og hvor den brasilianske nationalhelt af samme navn fik sit afhuggede hoved udstillet på en pæl i 1792.

I São Francisco de Assis-kirken folder Aleijadinhos talent sig ud i fuldt flor. Ingen kunne som ham snitte og hugge hengivelse i træ eller sæbesten. Ved frokosttid finder vi nok ind på en af byens gode restauranter og Minas Gerais’ berømmede køkken.

Måske skyller vi frokosten ned med en smagsprøve fra en af de over hundrede lokale brændevinsdestillerier eller aflægger et af dem et besøg. Her produceres sukkerrørsbrændevinen cachaça med lige så stor omhu for de delikate detaljer som god cognac.

På Mineralmuseet får vi et indblik i den enorme rigdom, som undergrunden i bjergene bød på. Her er sten i alle mønstre og farver - og i øvrigt en stor samling ædelsten fra resten af verden.

Efter en hel dags vandring i byen trækker vi os tilbage til vores hotel, der ligger midt i det historiske centrum. Den friske bjergluft plejer at være garant for en solid nattesøvn.

Efter morgenmad kører vi mod delstatshovedstaden Belo Horizonte for at flyve til Salvador i delstaten Bahia.

Vi tager endnu en gang et stort spring i den mangfoldige brasilianske kultur, for Bahia er Brasiliens ’afrikanske hjerte’, og hovedstaden Salvador er et overflødighedshorn af farvestrålende, udadvendte og livlige seværdigheder. Der er virkelig tale om en kulturforandring, og det mærker vi med det samme.

Baiano’erne, som indbyggerne kaldes, har tydelige afrikanske rødder. De er selvbevidste og stolte af deres kulturelle arv, som kommer til udtryk i maden, musikken og påklædningen.

Det var i Salvador, at portugiserne gik i land tilbage i 1549 og gjorde byen til Brasiliens første hovedstad.

Byen er kendt for sin afro-brasilianske kultur og sine stemningsfulde kolonitidsbygninger i den farverige bydel Pelourinho, som er på UNESCOs Verdensarvsliste.

Efter ankomst kører vi til bydelen Vermelho, som ligger ud til vandet og indkvarterer os på vores hotel - og mon ikke rejselederen finder et godt sted, hvor vi kan spise.

Efter morgenmaden tager vi hul på en af Brasiliens mest magiske byer.

Salvador er trommernes, voodooens, den afrikansk-inspirerede gastronomis by og stedet, hvor fremtiden kan forudsiges med et kast med konkylier.

Vi besøger den berømte historiske bydel, Pelourinho. Her er lyde, stemning, musik, trommer og en til tider hektisk stemning. Intet sted er Brasiliens afrikanske rødder tydeligere end i Salvadors historiske bymidte.

Vi kigger blandt andet indenfor i det afro-brasilianske museum og i kirken midt på den centrale og UNESCO-beskyttede Pelourinho Plads - gabestok-pladsen. Det var her, man afstraffede byens afrikanske slaver i kolonitiden. Slavernes historie afspejles mange steder i byen - i både kunst, musik og dans.

Vi ser på interessant kunst af blandt andet Carybé, en af byens mest berømte kunstnere, og besøger byens gamle fort og en række af de mest fotogene pladser og kirker.

Vi kommer også forbi Bahias gastronomiske museum og får et indblik i den afrikanske indflydelse på det lokale køkken.