En rundrejse med dansk rejseleder er for de videbegærlige, som gerne vil have den fulde forståelse for det eller de lande, man besøger på rundrejsen.
Men en rundrejse er ikke mindst en god rejseform, hvis du gerne vil have sikkerheden ved at have en dygtig rejseleder med på rejsen og samtidigt nyde godt af det gode selskab, der følger med en grupperejse. Drømmer du om ren afslapning og strandferie, bør du i stedet overveje en individuel rejse.
På en rundrejse er det meste timet og tilrettelagt, og du skal bare følge med og stole på, at rejselederen nok skal lære dig alt, der er at vide om de steder, I kommer forbi.
Hvorfor er Stjernegaards rejseledere noget særligt?
Når du rejser på rundrejse med Stjernegaard, er det altid en erfaren rejseleder, du møder. Mange af Stjernegaards rejseledere har været i faget gennem mange år, og hvis ikke de har boet i de respektive lande eller regioner, har de nærstuderet dem med stor passion. Ikke mindst taler de eller har stort kendskab til spansk og portugisisk, hvilket er en stor hjælp, når man skal opleve Sydamerika.
Det er rejselederens erfaring, der gør den helt store forskel – og du kan virkelig mærke, at du har fået selskab af en ekspert, når du rejser med Stjernegaard.
En ekspert, der både har en holdning, en kærlighed og en viden til de steder, du skal besøge.