I dag skal I på tur i Kandy.
Byen er Sri Lankas hellige by og var hovedstad fra 1300-tallet og frem til 1815, hvor byen som den sidste i landet måtte overgive sig til de britiske koloniherrer.
I Kandys centrum tager I plads i tuk-tuk’en, og herefter begynder turen rundt i den smukke by. Tuk-tukken er det oplagte køretøj i de snævre gader, hvor den behændigt kan sno sig rundt om den øvrige trafik.
I fortsætter lidt ud ad byen, og finder nogle udkigs punkter over byen, med Knuckles Range-bjergene i baggrunden. Herefter kører I retur til Botanisk Have, hvor turen ender.
Tuk-tuk-turen slutter ved Kandys botaniske have, som i sin tid kun var åben for den kongelige familie. I dag er den et yndet udflugtssted for især unge kærestepar.
Det forholdsvis kølige klima her i højlandet er perfekt til en botanisk have, og den har da også en stor samling på over 300 arter af orkideer, imponerende høje palmer og interessante krydderier og planter, der også anvendes som lægemidler.
Vi kan varmt anbefale jer at indtage dagens frokost i cafeen, der ligger med udsigt til havens store grønne plæne, inden I går en tur på egen hånd i den Botaniske Have.
Om eftermiddagen har I rig mulighed for at opsøge nogle af byens mange arbejdende værksteder, f.eks. smykkekunstnere eller træskærere.
Når det bliver tid til at spise middag, kan I nyde mere af den gode mad, der kendetegner Sri Lanka med friske råvarer og velsmagende krydderier.
Bemærk venligst, at entré til den botaniske have er ikke inkluderet.