Lad drømmen blive til virkelighed på denne helt unikke rejse, der viser landet fra sin allerbedste side og byder på en perlerække af uforglemmelige oplevelser.
Bedst som man tror, at nu kan det ikke blive smukkere, trakteres sanserne med endnu flere betagende naturscenerier - endeløse gyldne strande, storslåede fjorde med brusende vandfald, knaldgrønne og frodige regnskove, gletsjere, boblende mudderpøle og spruttende gejsere, dramatiske og majestætiske bjerge, turkisfarvede gletsjersøer og floder og vidtstrakte åbne landskaber, der kan tryllebinde enhver naturelsker.
Intet andet land i verden kan på et tilsvarende areal (6 x Danmarks størrelse) tilbyde en lignende variation af storslåede landskaber og give den rejsende så mange muligheder for mindeværdige oplevelser.
Den uovertrufne natur med New Zealands sjældne og unikke flora og fauna står sammen med newzealændernes berømte gæstfrihed, deres historie og herlige, farverige kultur i centrum for denne rejse.
Da vi er i et land kendt for sine fabelagtige vine, friske råvarer og kulinariske formåen, inkluderer vi naturligvis også flere liflige vin- og gourmetoplevelser.
Tag med os på en kompromisløs rundrejse, der inkludere samtlige udflugter.
Vi rejser i små grupper med 15-25 deltagere og med en meget kompetent rejseleder, der binder en sløjfe på rejsen med sin store viden om landets natur og historie.
Bemærk, byvandringer og ture (varighed 1-2 timer) samt vandreturen i Abel Tasman (ca. 3 timer, 6 km) er del af det officielle program. De øvrige vandreture er frivillige forslag, og er afhængig af vejrforholdene. De fleste steder vil der være alternative ting for dem, der ikke ønsker at vandre.
Kia ora - vi ønsker jer en god rejse.