Udflugtspakke med 5 private udflugter med dansk rejseleder inkl. 2 frokoster og 2 vinsmagninger.
Rejsen kan bestilles med eller uden udflugtspakken bestående af private udflugter fra skibet inkl. dansk rejseleder og drikkepenge (maks 24 personer):
Bay of Islands, New Zealand:
Heldags udflugt hvor vi udforsker Waitangi Treaty Grounds, New Zealands vigtigste historiske sted og nationens vugge, hvor maorierne og englænderne indgik en fredstraktat.
Tauranga-Rotorua, New Zealand - inkl. frokost
Heldags udflugt til Rotorua hvor vi skal opleve termiske områder og bliver indviet i maoriernes kultur og landets spændende og unikke fugleliv.
Napier, New Zealand - inkl. vinsmagning:
Halvdags udflugt i byerne Napier og Hastings, der byder på flot Art Deco-arkitektur, besøg på sule-kolonien Cape Kidnappers samt vingårdsbesøg med vinsmagning.
Picton - Marlborough, New Zealand - inkl. Vinsmagning og frokost:
Heldags udflugt i vindistriktet Marlborough med vinsmagning, frokost og med et besøg på Omaka Aviation Heritage Centre - et enestående sted med både originale fly og replikaer samt mindeværdige objekter fra 1. og 2. Verdenskrig.
Dunedin, New Zealand:
Udflugt til Royal Albatross Centre på Otago Peninsula, Larnach Castle samt bytur til universitetsbyen Dunedin grundlagt af skotske indvandrere.