Skip to main content

Privat udflugtspakke inkl. 2 dagsture med dansk rejseleder

lissabon_skyline_04 Cape Spartel Lighthouse

Tilkøb udflugtspakke - Den Iberiske Halvø og Marokko

Du kan tilkøbe vores udflugtspakke, så du kan komme med på private, guidede udflugter med vores danske rejseleder. Udflugtspakken indeholder to spændende udflugter. Vores erfarne og dygtige rejseleder og en lokal guide guider os rundt på de forskellige destinationer undervejs på vores krydstogtsrejse. Her deler de ivrigt ud af deres begejstring for stederne gennem historier og kulturelle indsigter.

Som du kan se nedenfor, varierer indholdet i udflugtspakken en smule i forhold til hvilken afrejsedato for krydstogtet, du vælger:

Sammen med vores rejseleder oplever du:

Tanger, Marokko inkl. frokost 

Vi tager på en heldagsudflugt inkl. frokost i Tanger og Asilah.
Vores engelsktalende lokalguide byder os velkommen i havnebyen Tanger, hvorfra vi begiver os ud på en dag fyldt med oplevelser. Vi starter med en tur rundt i det centrale Tanger, hvorefter vi drager mod Kap Spartel- et mødepunkt mellem Atlanterhavet og Middelhavet. Her besøger vi også de mytiske Hercules-grotter, hvis eneste åbning mod havet danner silhuetten af selveste Afrika.

Vi kører videre ad kystvejen mod Asilah. Asilah er en populær destination med en afslappet vibe, hvortil artistiske sjæle af samme årsag flokkes. Kunstnere udstiller deres værker på gaderne i den gamle bydel. Her gør vi holdt på en restaurant, der serverer en lækker marokkansk frokost, inden vi igen drager nordpå mod Tanger. Her dykker vi dybere ned i den marokkanske kultur med besøg i medinaen og den nyligt restaurerede kasbah samt på det lokale marked. 

Malaga, Spanien (gælder kun afgangene i april og oktober 2027)  

Vi tager på halvdagsudflugt i Malaga.
Turen begynder ved et udsigtspunkt nær Alcazaba-fæstningen. Her vil guiden give et overblik over, hvad besøgende kan forvente, hvis de vælger at besøge Alcazaba senere på dagen på egen hånd. Derfra vil gruppen spadsere ned til byens centrum til en rundtur i byen. Afstandene mellem hvert stop er korte og tager cirka 5–10 minutter til fods.

Det første stop bliver det romerske amfiteater, der ligger for foden af Alcazaba-fæstningen. Herefter følger et besøg til Picassos fødested, og dernæst den imponerende La Manquita-katedralen - den kaldes også for Santa Iglesia-katedralen. I ligger nok mærke til det asymetriske udtryk grundet et manglende tårn. Den lokale guide fortæller historien om, hvorfor katedralen, kendt som "den lille enarmede dame" altså kun har ét færdigbygget tårn.

Málaga er også Pablo Picassos fødeby. Vi ser huset, hvor han blev født på Plaza de la Merced, og guiden fortæller, hvor vi finder Museo Picasso Málaga, der rummer over 200 værker – fra hans tidlige skitser til senere malerier og keramik – hvis nogle vil besøge det senere på egen hånd.

Det sidste stop vil være Mercado Central de Atarazanas, hvor gruppen vil have mulighed for at nyde frokost (ikke inkluderet). Entréen til Picassos fødested samt billetter til katedralen er inkluderet.

Lissabon, Portugal (gælder kun afgangene i okt. 2026 og sept. 2027, hvor man har 2 dage i Lissabon)  

Vi tager en halvdagstur udenfor Lissabon i Portugal.
Vi krydser den ikoniske Ponte 25 de Abril bro og gør holdt ved Kristusstatuen for at overvære en panoramisk udsigt over byen. Vi besøger dernæst det betagende landskab ved Arrábida-bjergkæden, der rejser sig op fra Atlanterhavskysten. Denne bjergkæde danner rammerne for Arrábida Natural Park, en sand naturperle tæt ved Portugals hovedstad.

Undervejs gør vi holdt i den charmerende lille landsby Azeitão, hvor vi har en vin- og ostesmagning. Byen ligger for foden af Arrábida-bjergene og er kendt for sine kulinariske specialiteter og traditionelle kunsthåndværk. Sidst men ikke mindst gør vi et kort holdt ved det storslåede Jerónimos Kloster - et sandt mesterværk indenfor den manuelinske arkitektur.

Udflugtspris
Pris pr. person
- - kr. 1.695
- - kr. 1.995
- - kr. 1.995
- - kr. 1.995

Fakta om udflugten

  • Privat udflugt
  • Dansk rejseleder
  • 1 x frokost (Tanger)
  • Inkl. lokal guide
  • Inkl. drikkepenge
  • Gruppen er på min. 15/ max 25 personer

Rejser, hvor udflugten er mulig

NYHED! Celebrity_Equinox_skib_03

Krydstogt i Middelhavet – Den Iberiske Halvø og Marokko Spanien, Portugal og Marokko Krydstogt med dansk rejseleder

Et skønt All Inclusive-krydstogt ombord på luksuriøse Celebrity EQUINOX med fantastiske faciliteter og gourmetoplevelser. Oplev nogle af Europas mest charmerende byer, som bl.a. Barcelona, Lissabon, Porto, Sevilla og Tanger i Marokko.

15-25 deltagere
Afrejsedato
01. okt. 2026 kr. 26.990 Indvendig kahyt
01. okt. 2026 kr. 28.190 Udvendig kahyt
01. okt. 2026 kr. 28.790 Kahyt med balkon
01. okt. 2026 kr. 31.790 Aqua kahyt
10. apr. 2027 kr. 29.990 Indvendig kahyt
10. apr. 2027 kr. 31.190 Udvendig kahyt
10. apr. 2027 kr. 32.690 Kahyt medbalkon
10. apr. 2027 kr. 36.290 Aqua kahyt
09. sep. 2027 Afventer priser/program
07. okt. 2027 Afventer priser/program
Se rejse

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.600+ anmeldelser)