Vinter i Krabi Thailand Individuel rejse
En ferie for hele familien, hvor alle kan slappe af og nyde livet. Bo på skønt resort med flere pools og restauranter på den smukke Ao Nang-strand.
Alle drømmer om Thailand! Landet er en guldgrube af store oplevelser, og den helt rigtige rejse til Thailand indebærer øhop, uspolerede sandstrande og magiske horisonter. Men når der findes mere end 1.400 øer i Smilets Land, hvordan vælger du så en, to eller tre ud fra mængden?
Hver ø har sit særpræg, lokale skikke og hemmelige smilehuller i naturen. Det verdensberømte køkken er ligeså godt på øerne, og de lokale øboere er charmerende her som på fastlandet. Opgaven er stor, men vi lægger hovedet på blokken og giver dig vores top 3 over thailandske øer, som du bare må besøge!
Thailand er rig på oplevelser! Landet har nogle af verdens smukkeste strande og tropisk natur i et fantastisk klima.
Tag en bid af Thailand, der indkapsler det bedste fra det nuancerede og farvestrålende land.
Det smukke, autentiske, charmerende, unikke og indholdsrige. Der hvor vejret er med os. Hvor de lokale vil møde os, og hvor ferien helst aldrig må ende. Vi har udvalgt øerne, hvor vi har de bedste hoteller, og hvor strandferien kan kombineres med store oplevelser, så hele rejsen ikke sander til. Vi er i Andamanerhavets pittoreske baghave, hvor grønklædte kalkstensklipper, endeløse sandstrande og frodig jungle binder rejseoplevelsen sammen.
Vejret i det sydvestlige Thailand egner sig perfekt til vinterrejsen eller påskeferien fra november til april. Himlen er skyfri, solen står højt, og vandet klart som krystal.
Læs med her og find den thailandske tropeø, som du aldrig vil hjem fra igen!
I mange år var Phi Phi-øerne et relativt overset paradis, men Hollywood fik øjnene op for de fantastiske øer.
Kalkstensklipperne er drysset med grønt, sandstrandene knitrer under de bare tæer, og Hollywood faldt pladask for det hele. Filmen ’The Beach’ blev indspillet, Phi Phi blev berømt, og siden da har rejsende søgt hertil i jagten på paradis. Når du rejser til Phi Phi i dag, kan du måske ikke forvente øde-ø-stemning - men skønheden fejler ikke noget.
På vores rejser til Phi Phi-øerne oplever du det unikke øliv, når dagsturisterne vender hjem, og mørket falder på. Vi kombinerer Phi Phi med overnatninger på Phuket, Krabi eller naboøen Koh Jum, så du kan opleve to eller tre sider af Vandkantsthailand med strand og leben ved byerne efterfulgt af paradisstemning på Phi Phi. Her kan du snorkle og dykke i et af de allersmukkeste marineområder i hele landet eller tage på udflugt til de berømte filmkulisser eller omkringliggende, mindre øer, hvor tempoet er skruet helt i bund.
På Phi Phi er der masser af restauranter, butikker og liv i hovedbyen Ton Sai.Vi foretrækker dog at bo væk fra byen langs den billedskønne kyst.
Flere af disse strande kan kun nås med longtailbåd, og det gælder også Phi Phi Holiday Resort, hvor afslapning og forkælelse op i en højere enhed, når du nyder solnedgangen fra din private terrasse eller daser i infinity-poolen. Glæd dig til en ferie i et skønt klima, når det står allerværst til herhjemme.
Under overfladen åbner der sig en helt ny og farverig verden, hvor der lever utallige fiskearter, skildpadder og fantasifulde koraller. Prøv det selv ved Phi Phi-øerne!
I Phang Nga-bugtens dybe, stille ro ligger søsterøerne Koh Yao Noi og Koh Yao Yai.
Der skal en verdensklasse privatdetektiv til, før du finder en smukkere udsigt end her. Kalkstenklipperne skyder fantasifuldt op ad det krystalklare vand, og der hersker en følelses af zen, som intet andet sted. Koh Yao Noi er uforstyrret øde-ø-stemning, hvor klokkeslæt og mødekalender ikke eksisterer.
Naturen er i topform og opleves bedst på cykel gennem det småkuperede terræn, hvor der næsten ingen biler er. Træd afsted på eventyr ad de stille stier, hvis ikke poolen eller stranden allerede har slået kløerne i dig. Det er også oplagt at hoppe på en båd og sejle ud til nogle af de omkringliggende øer, hvor der er masser af små snorkeloaser og koralrev at udforske.
I kan også vandre eller snuppe kajakken fra bugt til bugt, og da her er ganske småt med mennesker, føler I jer hurtigt i ét med naturen, som i vid udstrækning har fået lov til at leve sit eget liv.
Vores rejser til Koh Yao Noi kombineres med enten 7 nætter på Phuket eller Krabi, så du både får spændende leben og uspoleret idyl på samme ferie. Vi har sørget for sejladsen mellem hotellerne, som er nøje udvalgt. På Paradise Koh Yao har du den perfekte beliggenhed på en privat strand med regnskoven lige i ryggen bag hotellet. Slå dig ned i strandkanten under palmernes rolige vuggen og lad blikket og tankerne forsvinde i den evige horisont.
Slå dig ned i strandkanten under palmernes rolige vuggen og lad blikket og tankerne forsvinde i den evige horisont.
Der findes en ø i Andamanerhavet, hvor du kan opleve Thailand, som det var engang.
Hvor familierestauranter, søvnige veje og uberørte strande spiller hovedrollerne og forviser souvenirshops, bilos og hektik til fastlandet. Koh Jum er den ø!
Øen Koh Jum ligger i smørhullet mellem Phi Phi, Phuket og Krabi. På vores tidsrejser til Koh Jum bor du også i et af disse områder, så du ovenikøbet får de spændende oplevelser med, når du rejser til Thailand. Koh Jum byder ind med afslapning og badeferie, når du begraver tæerne i det bløde sand og lytter til havets sagte klukken. Tiden går i stå for en stund. Det autentiske Thailand overrumpler dig.
Hvis du trænger til at bevæge dig, hopper du på bådtur til de omkringliggende snorkelhuller eller på bjergvandring til øens højeste punkt Khao Koh Pu. Er det alligevel for meget, kan du gå rundt om bjerget gennem gummiplantagen og den frodige jungle. Og bare rolig! Stranden er helt den samme efter strabadserne!
Hvis du trænger til at bevæge dig, hopper du på bådtur til de omkringliggende snorkelhuller eller på bjergvandring til øens højeste punkt Khao Koh Pu.
På øen Koh Jum kan I udforske de 3 autentiske landsbyer: Ban Ko Pu, Ban Ting Rai og Ban Ko Jum.
Fandt du dit smilehul af en ferieø i Andamanerhavet?
Er det naturens højdepunkter eller den autentiske øde-ø-stemning, der frister dig mest? Vi forstår, at det kan være svært at skille de pittoreske øer fra hinanden, og derfor er vi klar til at hjælpe dig. Vi kender det thailandske ørige som ingen andre, og du kan altid kontakte en af vores dygtige rejsekonsulenter, der sidder klar til at skræddersy netop din drøm og vejlede dig til det helt rette ferievalg. I mellemtiden kan du læse meget mere om vores foretrukne vinterrejser til Thailand her.
Lyder det hele som noget for dig? Skynd dig at sikre dig din plads på rejsen til vinter - alle drømmer nemlig om Thailand!
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.